Det er ikke længe siden jeg dyppede tæerne lidt i Châteauneuf-du-Pape og smagte mig igennem Domaine de Beauregard. Nu fik jeg så mulighed for at tage en dukkert kan man sige. For her for nylig, på en tidlig tåget forårssøndag, krydsede jeg broen for at deltage i en smagning af vine fra Châteauneuf-du-Pape, arrangeret af Business France på Christianshavn. Forud for den åbne smagning af de forskellige inviterede producenter blev der budt op til dans med en masterclass ved Thomas Rydberg, en af de dygtigste vin formidlere vi har i Danmark, som bl.a. skriver vinbøger, underviser samt står bag vinmagasinet DinVinGuide – som jeg altid selv nyder at sætte mig med i udestuen når den nye udgave rammer, hvor jeg så slår fødderne op med enten vin eller kaffe (afhængigt af tidspunktet) og så ellers forsvinder ind i alverdens spændende vinområder. 

Restaurant No. 2 dannede rammerne for arrangementet på Hammershøis Kaj med deres moderne indretning, flotte opdækning, samt gode betjening fra personalet. Smukkere kunne det ikke blive, da smagningen startede og man igennem de store vinduespartier kunne se solen rigtig begynde at bryde igennem og oplyse vandet med sine stråler, der så fint kunne ses reflekteret i ruderne på Den Sorte Diamant overfor. 

Thomas guidede de fremmødte igennem denne masterclass kaldet “AOC Châteauneuf-du-Pape – Limitless style with authenticity” ved først at give en grundig indflyvning i områdets og appellationens historie. Herefter blev dansegulvet åbnet, og de inviterede producenter blev budt op til at præsentere deres vine i en mad & vin parring med små anretninger fra køkkenet på No. 2. 

Châteauneuf-du-Pape – hvordan er det nu det er?

Navnet “Châteauneuf-du-Pape” ringer en klokke hos langt de fleste vininteresserede, og det er en naturligt en af Frankrigs mest berømte vinappellationer, der ovenikøbet blev den første officielle AOC-klassifikation i landet i 1936. Appellationen dækker omkring 3.150 hektar vinmarker fordelt over fem kommuner: Châteauneuf-du-Pape, Bédarrides, Courthézon, Orange og Sorgues. Området producerer i gennemsnit omkring 12 millioner flasker vin om året, med rødvin som den klart mest dominerende type (ca. 93 % rødvin og 7 % hvidvin). Vinene må fremstilles på op til 13 forskellige druesorter (nogle steder vil du læse at der skrives 18 sorter, og det er også korrekt, hvis man vælger at tælle farvevarianter/mutationer individuelt, fx Grenache Blanc, Grenache Gris, Grenache Noir bl.a.). Det er til dels i denne nærmest uendelig form for mulige sammensætninger, at Châteauneuf-du-Pape kendes for sin kompleksitet.

Historien om Châteauneuf-du-Pape er blandt mange måske mere kendt end selve vinene. Den er nemlig tæt knyttet til pavernes ophold i Avignon i 1300-tallet. Den korte version er, at pavehoffet flyttede til området, og opdagede potentialet i de lokale vinmarker. Pave Clemens V var blandt de første til at fremhæve områdets terroir, og hans efterfølger, Johannes XXII, udviklede vinproduktionen yderligere. Han fik fæstning opført i landsbyen, som senere blev pavens sommerresidens, og vinene fra området blev kendt som “Vin du Pape” – pavens vin, og deraf blev navnet “Châteauneuf-du-Pape” – pavens nye slot, også skabt. Herfra blev vinene serveret ved hoffet og sendt til andre europæiske lande som Italien, Tyskland og England, hvilket hurtigt øgede deres prestige i dette tidlige stadie. 

Samlet set er Châteauneuf-du-Pape et historisk og prestigefyldt vinområde, hvor tradition, terroir, og en lang historie med pavernes indflydelse har været med til at forme hvad der idag er nogle af Sydfrankrigs mest anerkendte vine, kendt for deres store kompleksitet og karakter.

Vinsmagning og madparring

Masterclassen med Thomas tog stille fart som retterne begyndte at flyde ind og ud af bordene for at supplere de udvalgte vine. Så her følger en gennemgang af de serverede vine, i forhold til den ret der blev serveret dertil. 

1) Vignobles Mousset-Barrot – Châteauneuf-du-Pape Château des Fines Roches Tradition, 2025 White

Druer: Grenache Blanc (50%), Bourboulenc (20%), Clairette (20%), Rousanne (10%)
Jordbund: Afrundede sandsten
Vinificering: Gæring på beton – 12 dages maceration – Ingen afstilkning – Ingen pigeage
Lagring: 6 måneder på beton
Alkohol: 13,5%

Der er noget umiddelbart ærligt over den her vin – duften rammer helt ligesom at åbne vinduet en lun sommerdag og få en buket vilde blomster blæst lige i ansigtet. Den står knivskarpt og rent i glasset. Floraliteten giver associationer til sommerblomster, enge og solvarm luft, og i munden følger en fin, mineralsk nerve, der harmonerer med duften. Der er også et strejf af gul frugt, noget ferskenagtigt. Den balancerer sig frem med en behagelig fylde, som ikke maser sig på, og eftersmagen trækker den så i en lidt varmere retning, og her sniger der sig også en lille, venlig sødme ind til sidst – især når den får selskab af krustaden med kammusling og østers-emulsion. Det spiller. Og det spiller godt.


2) Domaine de la Charbonnière – Châteauneuf-du-Pape Tradition 2024, White

Druer: Grenache Blanc (40%), Rousanne (40%), Clairette (20%)
Jordbund: Afrundede sten (90%) Sand/mergel (10%)
Vinificering: Gæring fordelt med 50% på 300L egefad, 40% ståltank og 10% på gamle egefade – Total afstilkning – Ingen pigeage
Lagring: Ligeledes fordelt med 50% på 300L egefad, 40% ståltank og 10% på gamle egefade
Alkohol: 14%

Den her træder ind med lidt mere kant – der er et lille pust af alkohol i næsen, en snert sprittet, som lige prikker lidt, men dog hurtigt får selskab af florale toner fra Rousanne, der trækker det i en mere elegant retning. Ikke helt så umiddelbar som den forrige – her er der lidt mere holdning, så at sige. I munden står den også rankere, forestil dig en gardehusar med ret ryg og løftet hage. Den har et tydeligere bid, en skarphed, der giver struktur og gør den mere fokuseret. Frugten er der også, men den gemmer sig lidt bag det strammere udtryk, og det hele føles mere kontrolleret. Det er ikke nødvendigvis kærlighed ved første slurk, men altså giv den en tallerken at arbejde med, og så begynder den at give rigtig god mening. En vin der har lidt mere rygrad og er lidt mindre egnet til smalltalk. For det er især sammen med maden, den falder på plads. Til krustaden træder den frem, og skærer igennem fedme og tekstur og får rigtig lov at skinne. Hvor den alene kan virke lidt stram i betrækket, finder den sin rytme med maden, hvor dens kant bliver en styrke.


3) Les 3 Cellier – Châteauneuf-du-Pape Réserve, 2023 White

Druer: Rousanne (100%)
Jordbund: Afrundede sten
Vinificering: Gæring på 100% nye egetræs fade – Ingen afstilkning – Ingen pigeage
Lagring: 12 måneder på 100% nye egefade. 
Alkohol: 16,4%

Modige vinfolk og avantgardister – læs med her! For det her er ikke bare en vin – det er nærmere et statement. Kun ét enkelt fad er der lavet – 300 flasker. Allerede i glasset står den der, dybt smørgul, olieret og selvfed på den fede måde. Den ved godt, at den fylder rummet ud. Duften er tung af parfume og florale noter, men ikke de fine og sarte blomster – mere som en overdådig buket, der har stået lidt for længe og er blevet for intens og næsten berusende i sig selv.

I munden er der ingen slinger i valsen. Det er lige på, med en stor, massiv fylde. Lag på lag af koncentration, hvor tørret og kandiseret papaya vælter frem sammen med det tydelige præg fra det nye fad. De 16,4% alkohol er ikke til at overse, de er der så absolut, og varmen følger med hele vejen igennem, og alligevel fungerer den som medspiller og ikke som egotripper, som man kunne frygte… så vinen falder faktisk ikke fra hinanden på trods af denne ekstreme alkohol. Det hænger sammen… På en eller anden måde. Til maden sker der noget interessant: alkoholen og intensiteten skærer ikke igennem – de skinner igennem. Vinen overtager lidt scenen, men gør det med så meget pondus, at man næsten accepterer det. 

Jeg er forbløffet, ikke fordi det er min vintype overhovedet – men det er en vin, der går all-in. Ingen skindkontakt, men stadig en ekstrem tæthed og tyngde, som næsten føles tygbar. Stilen er kompromisløs, tung og ret vild – den er ikke i balance i klassisk forstand. Man skal mere tænke det som en velorkestreret overdrivelse, men når det er inde for skiven, så er det altså noget jeg har dyb respekt for. Det er en af de flasker der skiller vandene – enten læner man sig ind i den eller bakker væk. Men er man til det, så får man én på opleveren.


4) Domaine Familie Isabel Ferrando, Saint Préfert – Châteauneuf-du-Pape Isabel Ferrando, 2022 White

Druer: Clairette (60%), Rousanne (40%)
Jordbund: Afrundede sten, sand/mergel
Vinificering: Gæret i foudre og 300L egefade – Ingen afstilkning 
Lagring: 6 måneder i foudre.
Alkohol: 13%

Vi er tilbage i forudsigelige rammer efter en afstikker! Denne vin er først lidt tilbageholdende, men så langsomt glider alt på plads. Næsen starter lidt reduktivt, men det forsvinder hurtigt, og der dukker et frisk pift op med en frugtig næse. Smagen er ganske elegant og samlet; gule og hvide frugtnoter bølger side om side, sammentømret uden at være tung. Fadpræget er faktisk næsten usynligt, bare et lille strejf fornemmer man, fra den ene nye tønde, som hvert år bruges til at give et lille nip karakter, uden at nogen nogensinde kan beskylde vinen for at råbe “fadbamse!”. Det er subtilt og rent i udtrykket. Men så smager vi til maden, og sammen med den røgede ål på brioche med peberrod? Helt fænomenalt. Altså vinen glider afsted, som om den var skabt til lige netop det øjeblik – alkoholen er blid, syren titter frem, og det hele falder i en perfekt rytme. Elegance, balance og finurlig pondus. Tilbageholdende og storslået på samme tid, eller “en gentleman i byen og en gadedreng i sengen”? – Det jeg vil sige er: “find a wine that can do both”. 


5) Château de la Font du Loup – Châteauneuf-du-Pape Le Puy Rolland, 2023 Red

Druer: Grenache Noir (100%)
Jordbund: Sand, 120 år gamle vinstokke
Vinificering: Gæring på beton – 30 dages maceration – Total afstilkning – Ingen pigeage
Lagring: 18 måneder på foudre
Alkohol: 14,5%

Åh, det er næsten som at smyge sig ind i silke. Den er let, glidende, med en underliggende styrke. Duften åbner med et lille twist af lerjord og en snert parmesan-umami, inden frugten træder frem. Grenache fra nordvendte sandbakker kan have en evne til at være både delikat og karakterfuld, og det må siges at blive vist her. I munden er den silkeblød, næsten luftigt let, men har alligevel en fast struktur. Der er fin krydring, ikke påtrængende, bare nok til lige at give et hint af varme og dybde. Serveret til den røgede ål på brioche med peberrod fremstår den også som en perfekt ledsager: den smyger sig rundt om fedmen, løfter smagene, og alligevel beholder den sin lette, raffinerede profil. Et match hvor vinen finder sin lomme, og fremstår som en af de elegante Châteauneuf’er, der bliver stilfuld gestus i glasset snarere end et smags-overgreb. 


6) Château de la Font du Loup – Châteauneuf-du-Pape Legend, 2023 Red

Druer: Mourvedre (70%) Grenache Noir (30%)
Jordbund: Sand/mergel 
Vinificering: Gæring på betontank (60%), ståltank (40%) – 30 dages maceration – Total afstilkning – Pigeage anvendt 
Lagring: 18 måneder på 300L fade (65%), Foudre (25%), Nye egefade (10%)
Alkohol: 14,5%

Den her vin kommer ind med musklerne først. Mourvèdre og Grenache fra sand og mergel giver en meget mørk, kraftfuld karakter, der i den grad tager spotlightet. Duften trækker også i retning af brændte noter og lakridskonfekt, dybt og intenst. I munden står den tungt og markant; der er styrke og fylde nok til de fleste, men balancen til maden skranter lidt. Madens delikate salt og tekstur bliver stående alene, som om vinen lidt udligner det forkerte. Den er kraftig, mørk og krydret, med masser af personlighed, men kræver noget modspil for rigtigt at harmonere.


7) Les 3 Cellier – Châteauneuf-du-Pape Alchimie, 2022 Red

Druer: Grenache Noir (60%), Syrah (16%), Mourvedre (10%), Terret Noir (4%), Vaccarèse (4%), Counoise (4%), Clairette rose (2%) 
Jordbund: Afrundede sten (50%), kalksten (30%), sand/mergel (10%), brunjord (10%)
Vinificering: Gæring på ståltank (50%) og betontank (50%) – Total afstilkning – Pigeage anvendt
Lagring: 10 måneder på foudre
Alkohol: 15,1%

Her får vi en vin, der først lige vifter med sin Syrah-peber som et lille hint af, hvad der venter, men så folder den sig ud i et helt orientalsk krydderi-univers. Grenache, Mourvèdre og resten af bandet ligger som et velkoordineret orkester bag – den er fyldig og rank, og giver samtidig plads til, at hver krydderi-note får sin egen time-to-shine. Det er klassisk, men med tilpas kant. Smagen danser med skagen-skinken; eftersmagen leger frem og tilbage, blander syrlighed med krydderi, og det hele føles meget harmonisk i munden. Den inviterer til at blive nydt med maden, hvor den blomstrer helt op, og træder ind med sit sande talent: som en samlende klassisk Châteauneuf-du-Pape, der kan både varme og fascinere ganen. 


8) Domaine Familie Isabel Ferrando, Saint Préfert – Châteauneuf-du-Pape Colombis, 2021 Red

Druer: Grenache Noir (100%)
Jordbund: Sand/mergel (50%) og forskellige andre typer (50%)
Vinificering: Afkortede tanke
Lagring: 18 måneder på Foudre
Alkohol: 15%

Top domæne, og dette er huset 2. vin kan man sige, MEN – det er stadig vin med store ambitioner. Udelukkende Grenache Noir fra blandet terroir, samlet i en flaske med et samlet antal på bare 3000 stk., og man forstår hurtigt hvorfor. I næsen er den klassisk frugtigt, men der dukker overraskende nok også en karamelliseret topnote op, som et lille glimt af sol mod vinterhimlen i et ellers koldt 2021-år. I munden folder den sig ud med ro og struktur; 18 måneders foudre-lagring har givet den en stabilitet, som gør, at den står helt perfekt til maden. Den glaserede rødbede møder vinens krydrede varme og karamelagtige noter, og det føles som en duet af Dolly Parton og Kenny Rogers – måske lidt corny, men det fungerer. Der er noget næsten aristokratisk over dens måde at holde styr på tingene: kraft nok til at mærkes, finesse, og markant, med kraftfulde tanniner. Men i særdeleshed alt i alt velkomponeret, afbalanceret og dybt koncentreret. Særdeles stor oplevelse!


9) Pegau Domaine & Château – Châteauneuf-du-Pape Cuvée P-O-L, 2019 Red

Druer: Grenache Noir (50%), Cinsault (50%)
Jordbund: Sandjord
Vinificering: Gæring i neutrale beholdere – Ingen afstilkning 
Lagring: 3 stadier af lagring over i alt 3 år, på gamle egetræsfade, bl.a. fra Guigal 
Alkohol: 14,5%

Det her er et eksperiment på flaske! Et projekt, der skriger “vi gør noget helt anderledes her!” fra første blik på etiketten, der giver lidt naturvins-vibe. Cuvée P-O-L fra Pegau leger med 50/50 Grenache og Cinsault fra 100% sandjord, samlet på lidt over 3000 flasker. Cinsaulten springer ud med friskhed, levende og sprælsk, mens Grenache ligger lidt i baggrunden som rygraden og styrepinden. Duften er en fin blanding af røde bær, lidt kokos og et strejf af fadets krydderi, der giver dybde. I munden folder den sig ud med en varm fylde, samtidig rank og legende, og der er en snert af brændte, kødlige noter, som gør, at den spiller virkelig godt sammen med maden, der får sin kontrast, og vinen formår at løfte både smag og oplevelse.

Laurence Feraud selv fortæller om denne vin, at den er så anderledes end hvad huset traditionelt står for at levere, at det helst skal fremgå meget tydeligt i navn og etikette, at det ikke skal sammenlignes deres andre vine – fordi man ikke må forvente en Domaine du Pegau når man smager denne. Jeg forstår tanken, men jeg må sige, at jeg synes det taler lige ind i hvad Châteauneuf-du-Pape kan med dens mange udtryk, og det er så fedt, at et så stort hus kan gå ind og lave noget så opsigtsvækkende, lifligt og legende – og samtidig noget der er så godt! Det her er en vin, der tør være anderledes og holder styr på sit udtryk – frisk, elegant. På mange måder et lille kunstværk fra Pegau, hvor tradition og fornyelse mødes på den mest smagfulde måde.


10) Vignobles Mousset-Barrot – Châteauneuf-du-Pape La Sousto Tradition, 2019 Red

Druer: Grenache Noir (80%), Syrah (10%), Mourvedre (8%), Vaccarèse (1%), Counoise (1%)
Jordbund: Afrundede sten (33%) Kalksten (33%) Brunjord (33%)
Vinificering: Gæring på ståltank – 21 dages maceration – Delvis afstilkning – Pigeage
Lagring: 18 måneder på foudre.
Alkohol: 15%

For første gang i dag, synes jeg at møde Châteauneuf i sin mere traditionelle dragt og pragt – stor, moden og med en vis tyngde. Og det er jo på sin vis sigende, at jeg kan tænke sådan. For beviset må jo være, at et så rammesat udtryk nok ikke findes hvis man tillader sig at undersøge dybdt og bredt i appellationen, men at det er narrativet der hænger ved disse vine… Nå men det er der Grenache dominerer her, støttet af Syrah og Mourvèdre, og resultatet er en mørk frugtbouquet med blommer og sorte bær, der varmer fra første mundfuld. Vinen føles stor og intens, men sammensat; alle elementer virker til at arbejde mod det samme, uden at noget stikker ud. Ret fornøjelig i sin sikkerhed. Serveret til svin med enebær går den virkelig godt i spænd; krydderierne og fedmen får struktur fra tanniner og frugt, og det smelter sammen i et solidt, velfunderet samspil. Det er en Châteauneuf-du-Pape, som jeg jo tror mange forventer – moden, kraftfuld og helt klar til at nyde sammen med god mad.


11) Pegau Domaine & Château – Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée, 2016 Red

Druer: Grenache Noir (80%), Syrah (6%), Mourvedre (4%), Terret Noir (1%), Cinsault (1%), Picardan (1%), Muscardin (1%), Bourboulenc (1%), Picpoul Noir (1%), Vaccarèse (1%), Rousanne (1%), Counoise (1%), Clairette (1%
Jordbund: Rundede sten (40%), Sand/mergel (40%), Rød sandsten (20%)
Vinificering: Gæring på betontank – 12 dages maceration – Ingen afstilkning – Ingen pigeage
Lagring: 24 måneder på foudre
Alkohol: 14%

Så træder vi ind i noget helt andet – for mig blev det dagens ubestridte stjerne. Med alle 13 druesorter samlet i én flaske spiller Cuvée Réservée 2016 som et klaver med flere ekstra tangenter, med plads til nuancer der ikke findes andre steder. Den spiller melodier i mit hoved, som jeg aldrig har hørt før. En sublim årgang, hvor ingen forhindringer var lagt i vejen. Alkoholen er holdt stabilt på 14%. Stjernerne står på række.. Nå, men fra første duft melder der sig traditionen tro mørkerøde bær på banen. Det er krydret og koncentreret, med en elegance, der nærmest føles overjordisk. Der er ingen tvivl: denne vin har klasse, og er i en dimension for sig.

I munden smelter den sammen som fløjl. Silkeblød, velbalanceret, og alligevel med fylde nok til at man mærker der er power bagved. Alkoholen mærkes, bevares – men den er helt integreret, som en baggrundsrytme, der understøtter og nærmest farvelægger de andre udtryk. Hver slurk åbner nye lag: frugt, krydderi, mineralitet – det hele udspiller sig ind og ud i en perfekt harmoni. Serveret til surdejsvaflen med oksetartar bliver oplevelsen endnu mere magisk. Vinen folder sig ud, lidt som en tåge der letter og klarsynet der lander. Det løfter retten, leger med teksturen og smagen, men vinen bevarer sin egen aura og jeg taber kæben. Altså nu handler det ikke om bedømmelse i form af point lige her, men til reference, hvis nogen skulle være i tvivl, så er vi altså helt i top. Denne vin får man selvfølgelig også lov til at betale for, det er klart – men det er så til gengæld også noget af det absolut bedste, du kan opstøve fra Chateauneuf-du-Pape, uden tvivl. 


12) Domaine de la Charbonnière – Châteauneuf-du-Pape Les Hautes Brusquiéres, 2012 Red

Druer: Grenache Noir (60%), Syrah (39%), Counoise (1%)
Jordbund: Afrundede sten 
Vinificering: Gæring på hhv. afkortet tank (80%), ståltank (15%), 300L egefad (5%) – 30 dages maceration – Total afstilkning – Pigeage anvendt
Lagring: 12 måneder i 300L ege fade og større egefade 
Alkohol: 15,5%

Til slut kommer så en vin med en rigtig god alder. Les Hautes Brusquières 2012 åbner sig ikke med det samme, den skal have lidt luft, men har da charme bag et lidt lukket ydre. Der er varme og fylde, en lille kærnemælksagtig nuance, som giver lidt kant, men der er også den klassiske frugtfylde. Blindt ville man måske skyde den til at være ung, men med 14 år på bagen er det nok mere fordi, at den har brug for tid til at folde sine lag ud. Eftersmagen har en indre styrke, som kommer frem og viser, at selv årgangsvine med alder kan være reserverede – men stadig imponerende og udfoldende. Til maden bliver belønningen en tydelig varme, struktur og en diskret elegance, som langsomt folder sig ud og matcher retten på fin vis. En vin der i min optik er utrolig velkomponeret, men ikke helt havde den pondus, eller særegenhed der fik den til at stå ud fra mængden. Men der skal selvfølgelig også meget til, efter den smags portefølje der gik forud.

English //

It wasn’t long ago that I dipped my toes a little into Châteauneuf-du-Pape and tasted my way through Domaine de Beauregard. Now I got the chance to take a proper dive, so to speak. On a recent early foggy spring Sunday, I crossed the bridge to attend a tasting of wines from Châteauneuf-du-Pape, organized by Business France at Christianshavn. Before the open tasting of the various invited producers, we were treated to a masterclass with Thomas Rydberg, one of the most skilled wine communicators we have in Denmark, who, among other things, writes wine books, teaches, and runs the wine magazine DinVinGuide – which I always enjoy settling down with in the conservatory when the new issue arrives, putting my feet up with either wine or coffee (depending on the time of day) and then disappearing into all kinds of fascinating wine regions.

Restaurant No. 2 provided the setting for the event on Hammershøis Kaj with its modern decor, beautiful table setting, and attentive service from the staff. It couldn’t have been more beautiful when the tasting started, and through the large windows one could see the sun beginning to break through, illuminating the water with its rays, which could also be seen reflected in the windows of the Black Diamond across the way.

Thomas guided the attendees through this masterclass called “AOC Châteauneuf-du-Pape – Limitless style with authenticity” by first giving a thorough introduction to the history of the region and the appellation. Then the dance floor was opened, and the invited producers were asked to present their wines in a food & wine pairing with small dishes from No. 2’s kitchen.


Châteauneuf-du-Pape – what is it again?

The name “Châteauneuf-du-Pape” rings a bell with most wine enthusiasts, and it is naturally one of France’s most famous wine appellations, which was also the country’s first official AOC classification in 1936. The appellation covers around 3,150 hectares of vineyards across five communes: Châteauneuf-du-Pape, Bédarrides, Courthézon, Orange, and Sorgues. The area produces on average about 12 million bottles of wine per year, with red wine being by far the dominant type (about 93% red wine and 7% white wine). Wines can be made from up to 13 different grape varieties (in some places you may see 18 varieties listed, and that is also correct if you choose to count color variants/mutations individually, e.g., Grenache Blanc, Grenache Gris, Grenache Noir, etc.). It is partly in this nearly endless range of possible combinations that Châteauneuf-du-Pape is known for its complexity.

The history of Châteauneuf-du-Pape is, for many, perhaps more well-known than the wines themselves. It is closely tied to the popes’ stay in Avignon in the 14th century. The short version is that the papal court moved to the area and discovered the potential of the local vineyards. Pope Clement V was among the first to highlight the region’s terroir, and his successor, John XXII, further developed the wine production. He had a fortress built in the village, which later became the pope’s summer residence, and the wines from the area became known as “Vin du Pape” – the pope’s wine, hence the name “Châteauneuf-du-Pape” – the pope’s new castle, also created. From there, the wines were served at the court and sent to other European countries such as Italy, Germany, and England, which quickly increased their prestige at this early stage.

Overall, Châteauneuf-du-Pape is a historic and prestigious wine region where tradition, terroir, and a long history of papal influence have helped shape what today are some of Southern France’s most renowned wines, known for their great complexity and character.


Wine Tasting and Food Pairing

Thomas’s masterclass gained momentum as the dishes began flowing in and out of the tables to complement the selected wines. Here follows a review of the served wines in relation to the dish they were paired with:

1) Vignobles Mousset-Barrot – Châteauneuf-du-Pape Château des Fines Roches Tradition, 2025 White

Grapes: Grenache Blanc (50%), Bourboulenc (20%), Clairette (20%), Rousanne (10%)
Soil: Rounded sandstone
Vinification: Fermentation in concrete – 12 days maceration – No destemming – No pigeage
Aging: 6 months in concrete
Alcohol: 13.5%

There is an immediate honesty to this wine – the aroma hits like opening the window on a warm summer day and having a bouquet of wildflowers blown right into your face. It is crisp and clean in the glass. The floral notes evoke summer flowers, meadows, and sun-warmed air, and in the mouth follows a fine, mineral-driven nerve that harmonizes with the scent. There is also a hint of yellow fruit, something peach-like. It balances itself with a pleasant fullness, without pushing too hard, and the finish leans slightly warmer, with a friendly touch of sweetness – especially when paired with the crustacean with scallop and oyster emulsion. It works. And it works well.


2) Domaine de la Charbonnière – Châteauneuf-du-Pape Tradition 2024, White

Grapes: Grenache Blanc (40%), Rousanne (40%), Clairette (20%)
Soil: Rounded stones (90%), Sand/marl (10%)
Vinification: Fermentation split with 50% in 300L oak barrels, 40% in stainless steel, 10% in old oak – Full destemming – No pigeage
Aging: Split same as fermentation
Alcohol: 14%

This one comes in with more edge – there’s a little hint of alcohol in the nose, slightly sharp, but it quickly gets company from the floral notes of Rousanne, moving it into a more elegant direction. Not as immediate as the previous one – it has a bit more stance, so to speak. In the mouth, it also stands straighter; imagine a guardsman with a straight back and chin lifted. It has a clearer bite, a sharpness that gives structure and focus. The fruit is present but somewhat hidden behind this tighter expression, and the whole feels more controlled. It’s not necessarily love at first sip, but give it a plate to work with, and it begins to make perfect sense. A wine with more backbone, less suited for small talk. Especially with the food, it comes into its own, where its edge becomes a strength.


3) Les 3 Cellier – Châteauneuf-du-Pape Réserve, 2023 White

Grapes: Rousanne (100%)
Soil: Rounded stones
Vinification: Fermentation in 100% new oak barrels – No destemming – No pigeage
Aging: 12 months in 100% new oak barrels
Alcohol: 16.4%

Bold wine lovers and avant-gardists – read on here! This is not just a wine; it’s more of a statement. Only a single barrel was made – 300 bottles. Already in the glass, it is deep buttery yellow, oily and full-bodied in a rich way. It knows it fills the room. The aroma is heavy with perfume and floral notes, but not delicate flowers – more like an overgrown bouquet, intense and almost intoxicating.

In the mouth, there is no wavering. It is direct, with a large, massive body. Layer upon layer of concentration, with dried and candied papaya emerging along with the obvious imprint of new oak. The 16.4% alcohol cannot be ignored, it carries warmth all the way through, yet it functions as a collaborator rather than a show-off – so the wine does not fall apart despite this extreme alcohol. Somehow, it all hangs together. With food, something interesting happens: the alcohol and intensity do not cut through – they shine. The wine takes over the stage a bit but does so with authority. I am amazed, not because it is my type of wine, but because it goes all in. No skin contact, yet it has extreme density and weight, almost chewable. Its style is uncompromising, heavy, and rather wild – not balanced in a classical sense. One must think of it as a well-orchestrated exaggeration, and if you are on board, it earns deep respect. A bottle that divides opinions – you either lean in or step back. For those who embrace it, it is an experience.


4) Domaine Familie Isabel Ferrando, Saint Préfert – Châteauneuf-du-Pape Isabel Ferrando, 2022 White

Grapes: Clairette (60%), Rousanne (40%)
Soil: Rounded stones, sand/marl
Vinification: Fermented in foudre and 300L oak – No destemming
Aging: 6 months in foudre
Alcohol: 13%

Back to familiar territory after a detour! This wine starts somewhat reserved but slowly everything falls into place. The nose begins slightly reductive, but quickly a fresh fruitiness emerges. The taste is elegant and coherent; yellow and white fruit notes wave side by side, composed without heaviness. The oak influence is almost invisible, just a hint giving a slight touch of character without ever shouting “oak bomb!” Subtle and clean in expression. Paired with the smoked eel on brioche with horseradish? Absolutely phenomenal. The wine glides as if made for that very moment – alcohol is gentle, acidity peeks through, and everything falls into perfect rhythm. Elegant, balanced, and playful at the same time – a gentleman in the city and a streetwise rogue in bed? Find a wine that can do both.


5) Château de la Font du Loup – Châteauneuf-du-Pape Le Puy Rolland, 2023 Red

Grapes: Grenache Noir (100%)
Soil: Sand, 120-year-old vines
Vinification: Fermentation in concrete – 30 days maceration – Full destemming – No pigeage
Aging: 18 months in foudre
Alcohol: 14.5%

Ah, it’s almost like slipping into silk. Light, gliding, with an underlying strength. The aroma opens with a small twist of clay soil and a hint of parmesan-umami before the fruit emerges. Grenache from north-facing sandy slopes can be both delicate and full of character, and it shows beautifully here. In the mouth, it is silky smooth, almost airy, yet with a firm structure. There’s fine spicing, not intrusive, just enough to give a hint of warmth and depth. Served with smoked eel on brioche with horseradish, it is a perfect companion: it wraps around the richness, lifts the flavors, and still maintains a light, refined profile. A match where the wine finds its pocket, presenting itself as one of the elegant Châteauneuf wines – a stylish gesture in the glass rather than a flavor assault.


6) Château de la Font du Loup – Châteauneuf-du-Pape Legend, 2023 Red

Grapes: Mourvèdre (70%), Grenache Noir (30%)
Soil: Sand/marl
Vinification: Fermentation in concrete (60%), stainless steel (40%) – 30 days maceration – Full destemming – Pigeage used
Aging: 18 months in 300L barrels (65%), foudre (25%), new oak (10%)
Alcohol: 14.5%

This wine comes in with muscle first. Mourvèdre and Grenache from sand and marl give a very dark, powerful character that takes the spotlight. The aroma leans towards roasted notes and licorice confection, deep and intense. In the mouth, it is heavy and commanding; strength and body for most palates, but the balance with food falters slightly. The delicate saltiness and texture of the dish remain on their own, as if the wine offsets the pairing. It’s a powerful, dark, and spicy wine, full of personality, but it requires counterbalance to truly harmonize.


7) Les 3 Cellier – Châteauneuf-du-Pape Alchimie, 2022 Red
Grapes: Grenache Noir (60%), Syrah (16%), Mourvèdre (10%), Terret Noir (4%), Vaccarèse (4%), Counoise (4%), Clairette rose (2%)
Soil: Rounded stones (50%), limestone (30%), sand/marl (10%), brown soil (10%)
Vinification: Fermentation in stainless steel (50%) and concrete (50%) – Full destemming – Pigeage used
Aging: 10 months in foudre
Alcohol: 15.1%

Here we have a wine that first gives a little wave of Syrah pepper as a hint of what’s to come, then unfolds into a completely oriental spice universe. Grenache, Mourvèdre, and the rest of the band act as a well-coordinated orchestra behind it – full-bodied and upright, yet giving each spice note its moment to shine. Classic, but with a subtle edge. The taste dances with the skagen ham; the finish flirts back and forth, blending acidity with spice, and it all feels very harmonious in the mouth. It invites pairing with food, where it fully blossoms and reveals its true talent: a unifying, classical Châteauneuf-du-Pape that can both warm and fascinate the palate.


8) Domaine Familie Isabel Ferrando, Saint Préfert – Châteauneuf-du-Pape Colombis, 2021 Red

Grapes: Grenache Noir (100%)
Soil: Sand/marl (50%) and various other types (50%)
Vinification: Tronconic fermentation tanks
Aging: 18 months in foudre
Alcohol: 15%

Top domain, and this is technically the house’s second wine, yet it still has big ambitions. Pure Grenache Noir from mixed terroirs, collected in a bottle limited to just 3,000 pieces, and you quickly understand why. The nose is classically fruity, but surprisingly there is a caramelized top note, like a small glimpse of sun against a winter sky in an otherwise cold 2021 vintage. In the mouth, it unfolds with calm and structure; 18 months foudre-aging has given it stability, standing perfectly alongside the food. Glazed beet meets the wine’s spicy warmth and caramelized notes, creating a duet reminiscent of Dolly Parton and Kenny Rogers – maybe a bit corny, but it works. There’s an almost aristocratic quality in its control: powerful enough to be felt, refined, with strong tannins. Altogether, a very well-composed, balanced, and deeply concentrated wine. A truly grand experience!


9) Pegau Domaine & Château – Châteauneuf-du-Pape Cuvée P-O-L, 2019 Red

Grapes: Grenache Noir (50%), Cinsault (50%)
Soil: Sandy soil
Vinification: Fermentation in neutral containers – No destemming
Aging: 3 stages over 3 years in old oak barrels, including some from Guigal
Alcohol: 14.5%

This is an experiment in a bottle! A project that screams “we’re doing something completely different here!” from the first glance at the label, giving a slight natural wine vibe. Pegau’s Cuvée P-O-L plays with 50/50 Grenache and Cinsault from 100% sandy soil, produced in just over 3,000 bottles. The Cinsault jumps out with freshness, lively and playful, while the Grenache lies in the background as backbone and guide. The aroma is a fine mix of red berries, a hint of coconut, and a touch of oak spice, giving depth. In the mouth, it unfolds with warm fullness, simultaneously upright and playful, with a hint of roasted, meaty notes that make it pair beautifully with the food. The wine lifts both taste and experience. Laurence Feraud herself notes that this wine is so different from what the house traditionally delivers that it must be clearly distinguished in name and label from their other wines – you shouldn’t compare it to a standard Domaine du Pegau. I understand the point, but I think it perfectly exemplifies what Châteauneuf-du-Pape can do with its multiple expressions – fresh, elegant, playful, yet extremely good. A small masterpiece from Pegau, where tradition and innovation meet in the most tasteful way.


10) Vignobles Mousset-Barrot – Châteauneuf-du-Pape La Sousto Tradition, 2019 Red

Grapes: Grenache Noir (80%), Syrah (10%), Mourvèdre (8%), Vaccarèse (1%), Counoise (1%)
Soil: Rounded stones (33%), limestone (33%), brown soil (33%)
Vinification: Fermentation in stainless steel – 21 days maceration – Partial destemming – Pigeage
Aging: 18 months in foudre
Alcohol: 15%

For the first time today, I feel I meet Châteauneuf in its more traditional attire and splendor – big, ripe, and with a certain weight. On some level, it’s telling that I think this way. The proof lies in the fact that such a structured expression might not exist if one explores the appellation widely and deeply, but it is the narrative that sticks with these wines. Here, Grenache dominates, supported by Syrah and Mourvèdre, resulting in a dark fruit bouquet of plums and black berries that warms from the first sip. The wine feels big and intense, yet composed; all elements seem to work toward the same goal, nothing sticking out. Enjoyable in its certainty. Served with juniper-seasoned pork, it pairs beautifully; the spices and fat gain structure from tannins and fruit, melting together in a solid, well-founded harmony. A Châteauneuf-du-Pape that I think many would expect – mature, powerful, and ready to enjoy with good food.


11) Pegau Domaine & Château – Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée, 2016 Red

Grapes: Grenache Noir (80%), Syrah (6%), Mourvèdre (4%), Terret Noir (1%), Cinsault (1%), Picardan (1%), Muscardin (1%), Bourboulenc (1%), Picpoul Noir (1%), Vaccarèse (1%), Rousanne (1%), Counoise (1%), Clairette (1%)
Soil: Rounded stones (40%), Sand/marl (40%), Red sandstone (20%)
Vinification: Fermentation in concrete – 12 days maceration – No destemming – No pigeage
Aging: 24 months in foudre
Alcohol: 14%

Here we enter something completely different – for me, the undisputed star of the day. With all 13 grape varieties in one bottle, Cuvée Réservée 2016 plays like a piano with extra keys, creating nuances not found elsewhere. It plays melodies in my head I’ve never heard before. A sublime vintage, with nothing holding it back. Alcohol is stable at 14%. From the first aroma, dark red berries emerge. Spicy and concentrated, with elegance that feels almost otherworldly. No doubt: this wine has class and occupies a dimension of its own.

In the mouth, it melts like velvet. Silky smooth, well-balanced, yet with enough body to feel the power behind it. The alcohol is present but fully integrated, like a background rhythm that supports and colors the other expressions. Each sip opens new layers: fruit, spice, minerality – all unfolding in perfect harmony. Paired with the sourdough waffle with beef tartare, the experience becomes even more magical. The wine unfolds like fog lifting and clarity settling. It elevates the dish, plays with texture and flavor, while maintaining its own aura. Jaw-dropping. This isn’t about points or scoring – it’s reference-level, some of the absolute best you can find from Châteauneuf-du-Pape, without a doubt.


12) Domaine de la Charbonnière – Châteauneuf-du-Pape Les Hautes Brusquiéres, 2012 Red

Grapes: Grenache Noir (60%), Syrah (39%), Counoise (1%)
Soil: Rounded stones
Vinification: Fermentation in truncated tank (80%), stainless steel (15%), 300L oak barrels (5%) – 30 days maceration – Full destemming – Pigeage used
Aging: 12 months in 300L and larger oak barrels
Alcohol: 15.5%

Finally, a wine with real age. Les Hautes Brusquiéres 2012 doesn’t open immediately; it takes a little air, but it has charm behind a slightly closed exterior. There is warmth and body, a subtle buttermilk nuance giving a little edge, and the classic fruit fullness. Blindly, one might guess it’s young, but with 14 years behind it, it more likely needs time to reveal its layers. The finish has inner strength that emerges, showing that aged vintages can be reserved yet still expressive. Paired with the food, it rewards with clear warmth, structure, and discreet elegance, slowly unfolding to complement the dish beautifully. An extremely well-composed wine in my view, though it didn’t have the punch or uniqueness to stand out after the incredible tasting portfolio that preceded it.